Forside

 

Underholdning med kant og musikalitet

MAGT er en fremadstormende satiregruppe, der med skuespil og højt musikalsk niveau sætter samfundet på scenen og vender det hele på hovedet. Humoren er både plat og skarp, men kan også være provokerende og gå lige til stregen (og sommetider over!).

 

Vi bestræber os på at give publikum noget at tænke over, når de er færdige med at grine. Tilsat inspiration fra revyhistoriens skarpe penne og den danske humor giver det en forestilling med knivskarp intelligens og overvældende kreativitet.

 

 

Udover at opføre hele shows skræddersyer vi også festlige indslag, som passer til enhver lejlighed. Vi har tidligere optrådt med stor succes hos blandt andre SF, Socialdemokratiet, DJØF og Dansk Folkeparti.

 

Giv os et like på Facebook - så lover vi at holde dig opdateret om vores projekter og aktuelle optrædener!

“De er simpelthen forrygende. Humor, vid, indsigt, humanisme, musikalitet, satire - og en lille bitte smule usømmelig - alt doseret helt tilpas. MAGT er det nye fitnesscenter for grinemusklerne.”

 

Mette Gjerskov, Socialdemokratiet

"De blander musik, med badedyr, dukketeater og musical og når man tror, de ikke kan overraske mere, smider de ballet ind og lægger publikum ned af grin."

 

 

Julie Vad, Ungt Teaterblod

 

"Jeg vurderer, at vi er virkelig gode og giver derfor intet mindre end 6 vidunderlige portrætter af mig selv!"

 

 

 

Thomas, Direktør i MAGT

MAGT på Folkemødet

 

Efter et par fantastiske og veloverståede aftener på Hofteatret i København med showet 'Gør Danmark Stort Igen' var vi med på årets folkemøde på Bornholm, hvor vi optrådte intet mindre end 13 gange på to dage!

 

Her kunne man blandt andet opleve os uddele politiske lussinger på den socialdemokratiske brandstation, teste ytringsfriheden hos det danske retsvæsen og besynge Unionen hos Europabevægelsen.

LA Blues var en af de indslag, som Folkemødegæsterne kunne nyde.

Læs mere om de seks egoer

 

Hvem er MAGT egentlig? Hvor kommer de fra? Læs sandfærdige beretninger om de seks unge mænd, der udgør Danmarks mest fremadstormende satiregruppe lige her!

Første plade er udgivet!

 

MAGT har været i studiet og indspillet sange fra vores shows "Gør Danmark Stort Igen" og "Og vi skal videre". Derfor kan du nu kaste håndtegn til lyden af en rappende Søren Pape og vippe med til tonerne fra en lalleglad Uffe Elbæk!